Årets mest ventede familiefilm: Mød nyeste medlem af Paw Patrol!

Forbered børnene på, hvad de kan se frem til i biografen
Billede
(© UIP)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Lige nu er Paw Patrol: Filmen den mest ventede familiefilm på kino.dk (og ikke mindst månedens mest imødesete film overhovedet), og fænomenet fra tv kan opleves i biografen fra i morgen.

De yngste biografgængere kan dermed se frem til en filmatisering af deres yndlings tv-program, der siden 2013 har indtaget børneværelser verden over med legetøj, sengetøj og… tøj.

I filmen samler den 10-årige dreng Ryder igen sit hold af vakse vovser, der skal stoppe den skruppelløse Borgmester Humdinger, der har skabt ballade i Adventure City.

Se også: Guide til alle sommerens familiefilm i biografen

På deres vej møder de en ny hund, den lille gravhund Liberty, som hjælper holdet i storbyen. Paw Patrols ukuelige politivovse, Chase, er nemlig vokset op i byen og har ikke gode minder derfra, men får hjælp af sin nye ven.

Se klippet med de to hunde øverst.

Se også: De 5 bedste serier for mindre børn

Paw Patrol: Filmen får premiere den 26. august.