Salma Hayek afslører problem i filmbranchen: "De andre skuespillere vil ikke gå med til det"
(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)
Ryan Reynolds, Samuel L. Jackson og Salma Hayek står i front for den grovkornede action-komedie Hitman's Wife's Bodyguard, der netop nu er aktuel i de danske biografer.
Filmen følger op på The Hitman's Bodyguard fra 2017, hvor en livvagt får til opgave at beskytte verdens bedste lejemorder. Denne gang bliver action-duoen til en trio, da lejemorderens kone rekrutterer livvagten i jagten på at finde sin forsvundne mand.
Inden længe bliver de alle tre viklet ind i en international sammensværgelsen, og de tre er nu de eneste, der står imellem Europa og en hævngerrig galning.
Vi mødte Ryan Reynolds, Salma Hayek og instruktør Patrick Hughes til en snak om filmen, og her kunne 54-årige Hayek fortælle, at filmens joke om hendes alder var hendes egen idé.
- På et tidspunkt overvejede de at ignorere min alder eller lade som om, jeg var yngre, selvom jeg er ældre. Men jeg vil gerne spille min egen alder i en actionfilm. Jeg synes, det er bemyndigende for kvinder.
Se også: Ryan Reynolds elsker Danmark. Derfor kommer 'Hitman's Bodyguard 3' IKKE til København
Salma Hayek afslørede herudover, at hun ofte forslår ændringer som denne, men at de oftest bliver afvist - og at det hverken er produktionsstudierne eller instruktørerne, der ikke er med på idéen.
- Jeg burde ikke sige det her, men nu gør jeg det. Oftest vil studiet eller instruktøren sige ja, men det er de andre skuespillere, som ikke vil gå med til det.
- I det her tilfælde var jeg heldig, fordi jeg ved, de to mandlige stjerner er feminister, og de er gift med stærke kvinder. Derfor slap vi afsted med det.
Instruktøren kom også ind på, hvad Salma Hayek bidrager med, i den allerede gode dynamik mellem Reynolds og Jackson. Se hele interviewet øverst.