Cookie- og Privatlivspolitik

Helt vildt mange mord og knuste ansigter venter i 'Halloween Kills'

Se den nye og yderst brutale trailer med Michael Myers tilbage i blodig sving

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Du troede måske, at man havde set det sidste til Michael Myers i Halloween fra 2018? Så kan du godt tro om igen. Til oktober vender den ikoniske og grusomme seriemorder nemlig tilbage i biografen med opfølgeren Halloween Kills.

Nu er der landet en ny og yderst brutal trailer - se den herover. Traileren byder vildt mange voldsomheder og bl.a. svaret på, hvordan Michael Myers overlevede forgængeren.

For man kan - som filmhistorien foreskriver - ikke holde det legendariske slasher-ikon nede, hvorfor den mutte dræber, da også igen er klar med både sin traditionelle kniv, men bl.a. også en effektiv brandøkse, der smadrer en sagesløs brandmands ansigt.

Fans af franchisen vil desuden kunne spotte referencer til bl.a. den oprindelige tredje film i serien fra 1982, der ellers er kendt for at være uden netop Michael Myers på rollelisten.

'Halloween Kills' er anden del i, hvad man indtil videre, kan kalde for en ny trilogi, som spiller videre på begivenhederne i den originale Halloween fra 1978. De tre nye film ser altså bort fra de øvrige fortsættelser om Michael Myers.

Jamie Lee Curtis vender tilbage i sin ikoniske rolle som Laurie Strode, som hun spillede for første gang i netop John Carpenters slasher-klassiker.

Det nye gys er som den foregående 'Halloween' instrueret af David Gordon Green og skrevet i fællesskab med Danny McBride og Scott Teems. 'Halloween Kills' vil blive efterfulgt af Halloween Ends.

'Halloween Kills' har biografpremiere den 14. oktober.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.