Rollerne bliver byttet om i første trailer til 'Hotel Transylvania 4'

Et nyt våben vender op og ned på hverdagen i monster-hotellet!
Billede
(© Sony Pictures)

Hotel Transylvania er endnu engang klar til at åbne dørerne for monstre fra nær og fjern – og for allersidste gang.

Den fjerde film, Hotel Transylvania 4: Transformania, bliver nemlig den sidste i rækken, og ud fra traileren lægger det op til, at den vil slutte af med et brag.

Da Van Helsings nyeste våben løber løbsk forvandler det mennesker til monstre og omvendt, og dermed bliver Dracula og de andre uhyre til mennesker, mens Johnny bliver forvandlet til et monster!

Drac og resten af holdet er nu i kamp med tiden. De skal nemlig finde en kur, inden det er for sent, og transformationen bliver permanent.

En masse store stjerner er at finde bag stemmerne til karaktererne heriblandt Selena Gomez, Andy Samberg og Steve Buscemi.

'Hotel Transylvania 4' får premiere den 22. juli.