Ikoniske Aretha Franklin får musikalsk liv i traileren til 'Respect'

Jennifer Hudson indtager rollen som den legendariske sangerinde
Billede
(© Respect (SF Studios))

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Du kan lige så godt berede dig på at komme til at synge med på kæmpehits som 'Respect' og '(You Make Me Feel Like) A Natural Woman', når filmen om soul-sangerinden og borgerrettighedsforkæmperen Aretha Franklin indtager biografen med filmen, der netop hedder Respect.

Nu kan man se en ny trailer til musikfilmen, der følger Franklin og hendes utrolige liv med musikken. Fra at være en lille og yderst talentfuld pige med en stor gospel-stemme til at være en voksen sangerinde med ikon-status og stor succes.

I hovedrollen som sangerinden finder man Jennifer Hudson, der tidligere har vundet en Oscar-statuette i musikkens verden for Bedste kvindelige birolle, nemlig med musicalen Dreamgirls i 2006. Mon hun kan gøre sig selv kunsten efter i rollen som Franklin, men denne gang i hovedrolle-kategorien?

Aretha Franklin blev født i 1942 og forlod denne verden i 2018, 76 år gammel. Hendes store stemme var dog allerede da for længst udødeliggjort på en lang række udgivelser og ikke mindst sine enorme hits, som man bl.a. også får smagsprøver på i traileren ovenfor.

'Respect' har biografpremiere den 26. august 2021.