Cookie- og Privatlivspolitik

Første trailer til 'Venom 2' byder på humor og splat

Spider-Man-skurk står overfor et blodbad

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Tom Hardy er tilbage i Venom 2: Let There Be Carnage - og vi har nu fået den første trailer til Marvel-fortsættelsen. Se den øverst.

Eddie Brock er besat af den udenjordiske parasit, Venom, og ser egentlig ud til at leve en ret rolig tilværelse med sin nye, dystre følgesvend.

Freden ser dog ud til at blive brudt, da Cletus Kasady kommer på banen - og bliver til den berygtede Carnage (for danske tegneserie-fans også kendt som Splatter).

Filmen følger Venom fra 2018, der trods masser af solgte biografbilletter, fik en blandet modtagelse. Det ser nu ud til at Sony har taget imod kritikken, og den nye film har fået inkorporeret en del mere bevidst komik - se bare den første scene i traileren, hvor Venom laver morgenmad til Eddie.

'Venom 2: Let There Be Carnage' har fået ny instruktør i skikkelse af Andy Serkis, der er bedst kendt for at have spillet CGI-roller som Gollum og Ceaser i Abernes Planet-filmene.

Udover Hardy vender også Michelle Williams tilbage som (eks)kæresten Anne, mens det er Woody Harrelson, der får lov til at folde sig ud som den dødsensfarlige Carnage.

Filmen er en fortsættelse i Sonys eget Marvel-univers med Spider-Mans skurke, der også tæller den kommende Morbius.

'Venom 2: Let There Be Carnage' får premiere den 21. oktober.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
VIPER

Nu har jeg læst flere tegneserier med Carnage/Splatter,
og han er uden tvivl den Spiderman skurk jeg bedst kan lide.
Men jeg havde nok ikke valgt Woody til at spille Cletus Kasady, han virker simpelthen for dæmpet & rolig til en så psykotisk og hjerneblæst karakter synes jeg.
Jeg havde nok smækket noget rødt hår på Sam Rockwell & bedt ham dobble op på psykosen fra rollen han havde i The Green Mile.
-Så havde jeg nok mere kunne genkende den psykopatiske massemorder fra tegneserierne, og ligefrem tænkt :
"Den symboit må bare ikke falde i hænderne på sådan en type"!
-Anyway, håber selvfølgelig Woody kan levere, for jeg kan ikke fordrage at se mine yndlings karakterer blive gjort til skamme på lærredet, ligesom det så tit er sket med Hulk fx.
Og dem der kender bare lidt til Carnage/Splatter ved også at man nok ikke lige viser sådan en karakter ordentligt frem medmindre filmen er R-rated.
Det ligger vel også ligesom i hans navn, og så er der vel også en grund til at Spiderman bliver nødt til at modtage hjælp fra både Captain America, Black Cat, og selv fra Venom m.fl. for at stoppe hans masakre i New York.
Damn! -Lige før filmen burde være NC-17 rated efter min mening.
Men glæder mig som et lille barn Juleaften til at se Carnage/Splatter folde sig ud på lærredet.
Men lad hellere ungerne blive hjemme til den her, for hvis jeg ikke ser godt med blod og massakre så går jeg skuffet, deprimeret & ret irriteret fra Bio.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter