Verdens værste ø: Første trailer til M. Night Shyamalans nye, mystiske thriller

Livet på én dag i 'Old'
Billede
(© UIP)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Superbowl er normalt genstand for adskillige trailers for kommende Hollywood-film, men med Corona-nedlukningen i USA og udskydelsen af storfilm på stribe, er det mere moderat, hvad der er kommet ud fra årets største football-event.

En af de smagsprøver, vi er blevet belønnet med, er for M. Night Shyamalans mystiske nye film med titlen Old.

Filmen handler om en familie, der tager på ferie på en tropisk ø, hvor der pludselig begynder at ske mystiske ting. Familien ældes med rekordfart, og med ét bliver en enkelt dag til et helt liv.

Læs også: M. Night Shyamalan bedst til værst

Familien spilles af Gael Garcia Bernal, Vicky Krieps, Luca Faustino Rodriguez og Thomasin McKenzie.

Shyamalan har selv skrevet manuskriptet. som er baseret på tegneserien 'Sandcastle' af Pierre Oscar Lévy. Det er instruktørens nyeste film efter Glass i 2019.

Old får premiere den 22. juli – og som voiceover-stemmen i teaseren slutter af med: KUN i biografen.