Cookie- og Privatlivspolitik

Se traileren: Saul Goodman bliver til John Wick i ny actionfilm

'Nobody' af holdet bag 'John Wick' og 'Deadpool'

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Bedst kendt for sin rolle som Saul Goodman i tv-serien 'Breaking Bad' og dens spin-off 'Better Call Saul' er Bob Odenkirk nu klar til sin første hårdkogte rolle i action-thrilleren Nobody.

Odenkirk spiller Hutch Mansell, en forstadsfar som ingen forventer det store af, nemt bliver overset og altid vender den anden kind til.

Da to tyve bryder ind i familiens hjem, er Hutch ude af stand til at gøre modstand. Skuffelsen fra søn og hustru (danske Connie Nielsen) i kølvandet på hændelsen bliver gnisten, der sætter ild i Hutch ulmende vrede, og leder ham ud i en brutal rejse, hvor mørke hemmeligheder fra fortiden kommer op til overfladen.

Skaberen af John Wick-trilogien, Derek Kolstad og David Leitch, står bag filmen - og med dem ombord har vi med garanti en sublim actionfilm i vente, der forhåbentlig kan vise nye sider af Odenkirks talent.

Instruktøren har tidligere lavet den hårdtslående Hardcore, mens rollelisten gæstes af bl.a. Christopher Lloyd og RZA.

Nobody forventes at få dansk biografpremiere den 2. april.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter