Cookie- og Privatlivspolitik

Se den første forsmag på ny vanvittig film med Mikkelsen og Lie Kaas fra Blinkende lygter-instruktør

'Retfærdighedens ryttere' byder på blodig og morsom hævn

Stem op!
320
Stem ned!
0
(reset)

Den første trailer til den ventede danske komedie Retfærdighedens ryttere er ude - og hvis du ikke allerede glædede dig til den, så kan du godt begynde nu!

Filmen er lavet af Anders Thomas Jensen, der stået bag nogen af de sjoveste værker i nyere dansk filmhistorie med Blinkende lygterDe grønne slagtere, Adams æbler og Mænd & høns.

Hvis du kunne lide de film, så kommer du til at elske 'Retfærdighedens ryttere', der i sin første teaser-trailer giver os en sur Mads Mikkelsen, en irriterende Nikolaj Lie Kaas, masser af skydevåben, vold og citatvenlige replikker.

'Retfærdighedens ryttere' fortæller historien om militærmanden Markus (Mikkelsen), der må vende hjem fra krig til sin teenagerdatter, da hans kone dør i en togulykke... eller var det en ulykke?

Det sætter de tre nørder Otto, Lennart og Emmenthaler nemlig spørgsmålstegn ved - og gennem både matematik og computerteknik mener de, at kunne bevise, at nogen står bag det hele. Og Markus gør sig klar til hævn!

Rollelisten har altså Druk-aktuelle Mads Mikkelsen i front overfor bl.a. Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Lars Brygmann, mens Andrea Heick Gadeberg (Ser du månen, Daniel) spiller datteren Mathilde. Man kan også glæde sig til at se Roland Møller og Gustav Lindh (Dronningen) i filmen.

Retfærdighedens ryttere får premiere den 17. december.

(Kan du ikke se videoen ovenfor, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Knytnæveslaget på næsen og amokskydning af Nicolas Bro i fraværet af afdøde Ole Thestrup.

Sjovt ser det ud ;-)

Christian

Den film skal jeg se så meget, at det kan måles med det rette udstyr!! :-D

VIPER

Det bli'r et blodbad!...
En halal slagtning af olympiske dimensioner!
>;P

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.