Cookie- og Privatlivspolitik

Dræber-trailer: Michael Myers vender tilbage! Igen-igen!

Fortsættelsen til 'Halloween' fra 2018

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se videoerne herunder, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Der var fryd og glæde at finde hos gyserfans verden over, da der i 2018 udkom en ny Halloween-film. Den efterhånden omfattende franchise, fik et nyt familiemedlem, der så bort fra samtlige efterfølgere til den originale Halloween fra 1978.

Halloween fra 2018 foregår, 40 år efter Michael Myers terroriserede Haddenfield. Vi følger den aldrende og traumatiserede Laurie Strode, der hele sit liv har forberedt sig selv og sin datter på Michaels tilbagekomst.

Nu er der kommet en kort opvarmnings-trailer til efterfølgeren til 2018-slasheren med titlen Halloween Kills, der lander næste Halloween. Michael er tilbage - og de tre kvindelige hovedroller fra første film ser ud til at skulle tage et nyt, blodigt opgør med The Shape.

Læs også: Der har aldrig været så mange gysere i biografen til Halloween som nu.

Jamie Lee Curtis er tilbage og bliver akkompagneret af Judy Greer og Andi Matichak som hhv. datter og barnebarn til Laurie Strode. Ligesom at rollelisten også vil gemme på flere andre genkendelige ansigter fra franchisens levetid.

Filmene kommer fra en uventet fløj, nemlig David Gordon Green og Danny McBride, der før primært var kendt for rygerkomedier som Pineapple Express og Your Highness. Men de har vist at de er mere end kompetente til at løfte den store gyserarv.

Det nye kapitel i horrorserien er planlagt til at blive anden film i en trilogi, hvor den sidste del kommer til at blive Halloween Ends.

Halloween Kills får biografpremiere i oktober 2021.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter