Første trailer til Shorta leverer hårdtpumpet dansk action!

Politiet jages!
Billede
(© Shorta (Scanbox))

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Den 8. oktober indtager actionfilmen Shorta de danske biografer. Vi kan nu bringe filmens første og ikke mindst intense trailer.

Traileren byder således på to politifolk, der jages i en klaustrofobisk boligblok. Her blusser et borgeroprør nemlig op, hvilket afstedkommer sin del af vold, maskinpistoler og blod.

'Shorta' - der udover at være filmens titel også er arabisk slang for politibetjent - handler om de to betjente Jens og Mike, der bliver trængt op i en krog i filmens fiktive ghetto Svalegården.

Det gælder altså nu liv og død for betjentene, der er som jaget vildt.

Rollelisten byder på bl.a. Jacob Lohmann, Simon Sears og debutanten Tarek Zayat i bærende roller.

’Shorta’ er instrueret af den debuterende instruktørduo Anders Ølholm og Frederik Louis Hviid, der også har skrevet action-dramaet.

’Shorta’ har biografpremiere den 8. oktober.