Første trailer til Bill & Ted 3: Face the Music med Keanu Reeves

Excellent!
Billede
(© Orion)

Okay, vi ved endnu ikke om det tredje eventyr om Bill S. Preston Esq. og Theodore Logan overhovedet kommer til at spille i de danske biografer - MEN den første trailer til 'Bill & Ted Face the Music' er nu online.

Er man - som undertegnet - vokset op i 80erne og 90erne, husker man nok det umage teenager-makkerpar, Bill og Ted, der kaster sig ud i en rock'n'roll-tidsrejse for at bestå historie-undervisningen.

Først kom Bill & Ted's Excellent Adventure i 1989, derefter 'Bill & Ted's Bogus Journey' i 1991 - begge blev hits, med tiden kult, og de lancerede uden tvivl Keanu Reeves' karriere.

Nu kommer fortsættelsen så små 30 år efter sidste film. Og både Reeves og Alex Winter er tilbage.

'Bill & Ted Face the Music' følger de to voksne kammerater, der engang fik til opgave at skrive det rock-hit, der skulle redde hele universet... men med tiden er ikke kommet helt så langt.

Deadline nærmer sig for alvor, så nu må Bill og Ted på endnu en rejse i tiden. Denne gang for at stjæle hittet fra deres fremtidige jeg... Whoa!

'Bill & Ted Face the Music' er instrueret af Dean Parisot (Galaxy Quest), skrevet af de originale manusforfattere Ed Solomon og Chris Matheson, og lander (hvis alt går vel) i de amerikanske biografer til august.