Cookie- og Privatlivspolitik

Trailer til det Golden Globe-vindende komediehit The Farewell

Awkwafina-filmen får dansk premiere

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Da Oscar-akademiet åbenbarede sine nomineringer tidligere på måneden, var det både uforventet og chokerende, at komediedramaet The Farewell ikke blev nomineret til noget.

Især hovedrolleindehaveren Awkwafina var blevet spået en nominering - især efter hendes sejr ved Golden Globes-ceremonien.

Men at en film bliver overset ved Oscar-uddelingen betyder heldigvis ikke meget for en films kvalitet eller succes. Med 98% på Rotten Tomatoes og et decideret gennembrud for instruktøren Lulu Wang er filmen blevet et af årets must sees

Og heldigvis får vi den også at se herhjemme, hvor Angel Films har købt den hjem til dansk biografdistribution. Du kan se traileren foroven.

Komedie-dramaet følger den amerikansk-kinesiske Billi (Awkwafina), der må rejse hjem til Kina, fordi hendes elskede bedstemor er dødsens syg. Bedstemoren ved det dog ikke selv, og ifølge Billis familie skal det forblive sådan. I stedet kaster familien sig over et storslået bryllup som en slags afsked.

Instruktøren Wang har bygget fortællingen på sine egne oplevelser, som også blev fortalt i den populære podcast 'This American Life'. 

Awkwafina, som ses i en af filmens hovedroller, har tidligere spillet med i film som Ocean's 8 og Crazy Rich Asians

The Farewell får dansk premiere den 16. april.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter