Inspireret af globalt fænomen: Se traileren til Sangklubben

Fra instruktøren bag 'Det' bare mænd'
Sangklubben
(© Scanbox)

Det' bare mænd solgte 466.000 billetter i Danmark. Nu er instruktøren bag succesen fra 1997 tilbage med en nye film i samme feel good-skuffe.

Sangklubben har dog ikke midaldrende, letpåklædte mænd i hovedrollerne, men derimod et kor bestående af kvinder, der er gift med soldater på mission.

Filmen får premiere til april, og vi kan som de første vise den danske trailer herover.

Kristin Scott Thomas spiller den afmålte Kate, der sammen med den sprudlende Lisa tager initiativ til at lave en fællesaktivitet for kvinderne på en militærbase i England. Broderi og bogklub skydes hurtigt ned, men ideen om et sangkor vækker begejstring.

Kate elsker flerstemmig sang i et klassisk repertoire, men Lisa vil hellere have fuldt skrald på popnumre, som alle kan synge med på.

Da der pludselig er bud efter koret fra London med tilbud om at synge i Royal Albert Hall, gælder det om at lægge uenighederne bag sig og finde en fælles melodi.

Historien er inspireret af et rigtigt globalt fænomen ved navn Military Wives Choir, der nu tæller 2.000 kvinder i 74 kor over hele verden. Robbie Williams har skrevet musik til filmen.

Kor har været omdrejningspunktet for flere film i biograferne på det seneste med både Mandskoret og De frivillige friske i hukommelsen.

Sangklubben får premiere den 8. april.