Første trailer til dukkegyset The Boy 2

Dukken Brahms er tilbage for at terrorise familie i ny trailer
Billede
(© Angel Films)

Gyseren The Boy kom i 2016 og handlede om dukken Brahms, som kom til live og terroriserede en barnepige, der var ansat for at passe på ham. Nu er dukken tilbage ved en ny familie, der flytter ind i Heelshire-huset, hvor den 8-årige søn finder ham i skovbunden.

Drengen tager dukken med indenfor og bliver hurtigt venner med den. Men familien begynder at opleve underlige og skræmmende ting i huset.

Instruktøren er igen William Brent Bell, der også instruerede den første film. Han har udover 'The Boy' tidligere instrueret blandt andet The Devil Inside fra 2012.

Rollen som moderen er spillet af Katie Holmes, der er kendt fra blandt andet Batman Begins og serien Dawson’s Creek, hvor hun fik sit gennembrud.

The Boy 2 får dansk premiere den 16. april 2020.