Cookie- og Privatlivspolitik

Trailer: Scooby-Doo er tilbage i sin største animationsfilm nogensinde

Mysteriebanden er klar til nye eventyr!

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Zoinks! Så sker det! Scoob bliver den hidtil største animationsfilm om den elskede granddanois Scooby-Doo og vennerne fra Mystery Inc. - og den første af sin slags til at få en stor biografpremiere.

Nu er den første smagsprøve landet. Se den danske trailer øverst - og den amerikanske nederst.

Filmen følger, hvordan de bedste venner, Scooby og Shaggy, mødte hinanden og fik samlet den berømte Mysteriebande med Fred, Velma og Daphne.

Som voksne og med et hav af mysterier opklaret, står de pludselig overfor deres hidtil største sag, da en sammensværgelse planlægger at slippe spøgelseshunden, Cerberus, løs i verden.

Over de sidste 50 år har Scooby-Doo vist sig som en af de mest langtidsholdbare og elskede tegnefilmsfigurer, og siden debuten i 1969 har hunden altså lagt navn til over ti tv-serier, 35 tv-film og to live action-film i 2002 og 2004.

'Scoob' byder, udover en mere avanceret 3D-animation end sine mere simple forgængere, også på en imponerende liste af originale stemmer med bl.a. Zac Efron, Mark Wahlberg (i sin første stemmerolle) og Amanda Seyfried. Hvilket er en klar indikation om, at den friske inkarnation af Scooby er klar til at nå nye højder.

På den danske front vender Lars Thiesgaard (heldigvis) tilbage i rollen som Scooby-Doo.

Scoob får dansk premiere den 14. maj.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter