Ny Bad Boys-trailer er eksplosiv og rapkæftet

Action-fyldt gensyn med Will Smith og Martin Lawrence
Bad Boys for Life
(© SF STUDIOS)

Will Smith og Martin Lawrence er for tredje gang tilbage i rollerne som politifolkene Mike Lowrey og Marcus Burnett i Bad Boys for Life

En ny trailer til filmen er kommet, og Burnett er på vej til en rolig tilværelse udenfor politistyrken, mens Lowrey stadig fanger skurke i vanlig rapkæftet stil.

Makkerparret får dog brug for hinanden igen, da en ny og eksplosiv sag tvinger dem på en ny mission.

Godt nok gør traileren en del ud af at understrege, at der er tale om en sidste opgave, men Bad Boys 4 har været planlagt længe (dog uden premeriedato), så mon ikke vi kan se frem til en sidste-sidste mission med de slemme drenge?

Rollelisten til den nye film tæller udover Smith og Lawrence den tidligere Bad Boys-kending Joe Pantoliano som Captain Howard samt nye ansigter som Vanessa Hudgens og Alexander Ludwig.

Bad Boys for Life får premiere den 16. januar 2020.

Will Smith er i øvrigt biografaktuel i Gemini Man, og du kan se spilletider herunder: