Første trailer til Kingsman 3: The King's Man

Agenternes oprindelse
Billede
(© 20th Century Fox)

En rigtig trailer er landet til The King's Man.

I filmen, der er en prequel og foregår før Kingsman: The Secret Service og Kingsman: The Golden Circle, kan kun en mand standse historiens værste forbrydersyndikat i at udslette millioner af mennesker. Og med hans gerninger fødes den gruppe, der senere bliver til Kingsman-agenterne.

Istedet for Taron Egerton og Colin Firths duo ses den relativt ukendte Harris Dickinson over for garvede Ralph Fiennes. Aaron Taylor-Johnson, Gemma Arterton og Matthew Goode er også blandt birollerne.

Matthew Vaughn sidder atter i instruktørstolen, og han arbejder stadig videre på to yderligere Kingsman-film, nemlig 'Kingsman 3' med Taron Egertons hold i fokus samt 'Statesman' om den amerikanske pendant.

The King's Man får premiere den 13. februar 2020.