Elsa springer ud som superhelt i ny trailer til Frost 2

Mere action!
Billede
(© Walt Disney Pictures)

I disse dage er kino.dk i Oslo for at snakke med producenten bag Frost 2 samt se nyt materiale.

I dag er således også en ny trailer landet, og den viser i den grad Disney-eventyret som en mere dyster og action-fyldt fortsættelse af den populære animationsfilm fra 2013.

Kongeriget trues denne gang af en mystisk kræft, som kun kan standses af Elsa og hendes magiske evner... men magi kan forføre, og derfor må Anna, Olaf og Co. tage med på turen for at hjælpe, støtte og holde øje med missionen. 

Smagsprøven minder - som beskrivelsen afslører - på mange måder om noget fra superheltenes verden, men også fra Star Wars-universet. Og ja der er action og mere dystre toner på spil i denne toer.

Frost 2 får dansk premiere den 25. december.