Anders W. Berthelsen: ”Det mest rørende er, at der ikke er nogen, som kan hjælpe dig”

Vores interview om gidseldramaet 'Ser du månen, Daniel'
Billede

En af dansk films mest elskede skuespillere springer ud som instruktør, når Anders W. Berthelsen sammen med den erfarne Niels Arden Oplev står bag dramaet Ser du månen, Daniel.

Filmen er baseret på Puk Damsgårds autentiske roman af samme navn, og det var historien bag den, der fangede Berthelsens interesse, hvilket du kan høre mere om i vores interview foroven.

Vi talte desuden om rollefordelingen mellem de to instruktører (Berthelsen er medinstruktør), om at behandle et svært emne med mennesker, der har været uhyrlige ting igennem og stadig er i live, og så afslører de to herrer, hvad der rørte dem mest i den barske historie.

Krigsfotografen og den tidligere gymnast Daniel Rye bliver fanget af Islamisk Stat-tilhængere under en billedreportage i det krigshærgede Syrien. Sammen med flere andre vestlige fanger tilbringer Rye adskillige måneder i kummerlige forhold og en hverdag præget af tortur og lidelse.

Ser du månen, Daniel er aktuel i biografen.