Trailer: Skrupskør Adolf Hitler er hovedperson i årets mest vanvittige film

Første trailer til Oscar-kandidaten 'JoJo Rabbit'
Billede
(© 20th Century Fox)

Den satiriske krigskomedie Jojo Rabbit ser herlig fjollet ud - det kan vi konstatere efter at have set den første skøre trailer, som netop har ramt internettet. Se den herover.

'Jojo Rabbit' foregår under Anden Verdenskrigs og handler om en ung dreng i Hitlers hær, der finder ud af, at hans mor gemmer en jødisk flygtning i deres hjem. 

Den new zealandske instruktør Taika Waititi både instruerer, skriver og spiller hovedrollen som en skurpskør Adolf Hitler, og selvom det måske ikke ligner den umiddelbare opfølger til hans store succes med Marvel og Thor: Ragnarok, så er det helt i filmskaberens ånd.

Waitti har nemlig bl.a. spillet vampyr i den sorthumoristiske mockumentary What We Do in the Shadows, som han også skrev og instruerede, mens han havde en morsom rolle som bæstet Korg i netop ’Thor: Ragnarok’ og Avengers: Endgame. Ligesom at han også stod bag den roste Hunt for the Wilderpeople.

I 'Jojo Rabbit' får han følgeselskab af en række stjerner, der bl.a. tæller Scarlett Johansson, Sam Rockwell, Stephen Merchant, Alfie Allen og Rebel Wilson.

Og filmen oplever allerede nu en vis Oscar-buzz, og den kan snildt melde sig ind i kapløbet om flere statuetter, især det stærke og satiriske blik på historie og krig taget i betragtning.

Waititi har allerede skrevet under på at følge op på 'Thor: Raganrok’ med Thor 4: Love and Thunder, som man kan glæde sig til at indløse billet til den 4. november 2021. Mens han også er tilknyttet den længede ventede filmatiseringen af anime-filmen Akira.

‘Jojo Rabbit’ har dansk biografpremiere den 16. Januar 2020.