Menneskejagten bliver skudt i gang i første trailer til gyseren The Hunt

Af manden bag 'Lost' og 'The Leftovers'
Billede
(© UIP)

Den første forsmag på den kommende gyser-thriller The Hunt er landet.

I 'The Hunt' vågner 12 fremmede op i skov, uden at vide, hvordan eller hvorfor, de er endt der. De viser sig at være en del af et spil, hvor verdenseliten skal på menneskejagt.

Men jægerne bliver pludselig de jagede, da en kvinde blandt de udvalgte bytte viser sig at kende mere til spillet.

'The Hunt' er skrevet af Damon Lindelof, der tidligere har stået bag store tv-serier som 'Lost' og 'The Leftovers' samt skrevet filmene World War Z og Star Trek, i samarbejde med makkeren Nick Cuse.

Traileren er en reklame for den jagt, som vores hovedpersoner ender i. Gyseren ser dermed ud til at have en sarkatiske politisk undertone a la horror-film som The Purge og Oscar-vinderen Get Out.

Filmen er da også produceret af Blumhouse Productions, som netop tidligere har stået bag bl.a. 'Get Out' og 'The Purge' samt Insidious, Paranormal Activity og Sinister.

På rollelisten finder man stjerner som Emma Roberts og Hilary Swank, mens Betty Gilpin fra tv-serien 'GLOW' har hovedrollen som pigen Crystal.

The Hunt får dansk premiere den 24. oktober.