Angry Birds 2 sender fulge og grise på sjov pissoir-mission

Se den komiske scene fra 'Angry Birds 2 Filmen
Billede
(© Sony Pictures)

Animationsfilmen Angry Birds 2 filmen er en opfølger til Angry Birds fra 2016. Denne gang slår de grønne grise og de vrede fugle sig sammen i en mission efter et nøglekort. Se hvordan det går i klippet herover.

Nej, det går naturligvis ikke helt som planlagt, når grise og fugle i en mindre overbevisende fugle-udklædning forsøger at franarre en vagt hans nøglekort på et pissoir.

'Angry Birds 2 filmen' handler som den første film om de hidsige fugle og de øffende grise, som denne gang står over for en ny fælles fjende i den mystiske lilla fugl Zeta.

Filmen er baseret på det populære mobilspil, som således låner præmissen med de kulørte fugle, grønne grise og hemmelige opfindelser, men bygger samtidig også en historie rundt om elementerne.

’Angry Bird 2 filmen’ har biografpremiere den 8. august.