Royalt besøg i ny trailer til Downton Abbey-filmen

Crawley-familien får brug for hjælp
Downton Abbey
(© UIP)

Den nye trailer til filmversionen af Downton Abbey er ude, og den afslører mere af plottet end den første smagsprøve for fem måneder siden.

Familien Crawley står foran et royalt besøg fra Kong George V og Dronning Mary, og derved skal huset stå snorlige. Men i år 1927 er finanserne ikke helt, hvad de har været, og Crawley må klare sig med færre tjenestefolk end tidligere.

For at få tingene i orden, har de brug for hjælp fra deres pensionerede overbutler Carson. Og midt i al den polerede overklasse-finesse lurer Depressionen og svære tider.

Maggie Smith, Michelle Dockery, Hugh Bonneville og mange flere andre genoptager rollerne fra tv-serien, mens Imelda Staunton, Geraldine James, Simon Jones, David Haig, Tuppence Middleton, Kate Phillips og Stephen Campbell Moore er nye ansigter.

Downton Abbey får biografpremiere den 12. september.