Trailer til Mødregruppen

Glæd dig til en af årets store komedier
Billede
(© Henrik Ohsten/Nordisk Film)

Til februar næste år kan du glæde dig til den danske komedie Mødregruppen med Danica Curcic og Anders W. Berthelsen i hovedrollerne. 

I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted Bjørn vil lede - den sydfynske hjemby. 

Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe. Bjørn lukker for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende. Samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen. 

På rollelisten er bl.a. også Julie Agnete VangMarijana Jankovic, Martin Buch og Lærke Winther.

Mødregruppen har premiere den 7. februar 2019.