Første trailer: Hellboy

Den røde dæmon er tilbage!
Billede
(© UIP)

Den nye film om superhelten Hellboy har fået sin første trailer med Stranger Things-skuespilleren David Harbour som den muskuløse røde dæmon.

Det er desværre ikke Guillermo del Toro, der sidder i instruktørstolen denne gang, men til gengæld virker Neil Marshall som et veloplagt valg, da traileren både emmer af action, R-Rated-vold og masser af humor. Tendensen med de grovkornede superhelte, som både Deadpool og Logan har haft stor succes med, fortsætter heldigvis. 

Udover Harbour tæller rollelisten Milla Jovovich som skurken og Ian McShane som Hellboys mentor, Professor Broom.

Hellboy får dansk premiere den 11. april.