Cookie- og Privatlivspolitik

Chris Hemsworth springer ud som kultleder

Ny trailer til Bad Times at the El Royale

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

Når en film samler både tordenguden Chris Hemsworth, Jeff ”The Dude” Bridges, Mad Men-stjernen Jon Hamm og Dakota "Fifty Shades" Johnson, så er der noget at kigge på.

Bad Times at the El Royale er Drew Goddards anden film efter gyseren The Cabin in the Woods, som også havde Chris Hemsworth på rollelisten.

Thrilleren tager udgangspunkt i El Royale-hotellet, som ligger meget bekvemt på grænsen mellem Nevada, hvor gambling er lovligt, og Californien, som er mere konservativ hvad kasinoer angår.

En aften ankommer syv fremmede til hotellet for at overnatte. Blandt dem er en støvsugersælger, en præst, to kvindelige kriminelle, en mandlig kultleder og en sangerinde.

Den nyeste trailer fremhæver mystikken omkring det nedslidte hotel og efterlader en slags Cluedo-stemning. Hvem har gjort hvad, hvor og hvordan?

Rollelisten byder også på Nick Offerman og Russell Crowe i endnu ukendte roller. Beyoncé Knowles var i noget tid tilknyttet rollen som sangerinden, men musical-stjernen Cynthia Erivo fik tildelt rollen efter Broadway-hittet med 'Hamilton: An American Musical'. 

Bad Times at the El Royale har dansk biografpremiere den 25. oktober 2018.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter