Ugens premierefilm

4 film på 60 sekunder
Billede
(© UIP)

Ugens premierefilm byder på en dansk familiefilm, et musikalsk drama samt en sorthumoristisk komedie og en dokumentarfilm om kærligheden i Thy.

BlacKkKlansman
Spike Lees komediedrama 'BlacKkKlansman' foregår i 1970ernes Colorado, hvor delstatens første afroamerikanske betjent Ron Stallworth og to andre politimænd forsøger at undergrave Ku Klux Klan indefra. Filmen er baseret på vanvittige, men autentiske begivenheder og har John David Washington samt Adam Driver i bærende roller. Filmen modtog juryens særpris på dette års Cannes Filmfestival.

billetsalg

Iqbal & Den Indiske Juvel
I familiefilmen ’Iqbal & Den Indiske Juvel’ udnævnes Iqbals tante til Vogter af Den Indiske Juvel. Derfor rejser Iqbal og hans familie til Indien for at overvære ceremonien. I New Delhi spoleres familieidyllen dog hurtigt, da juvelen bliver stjålet - så nu må Iqbal og hans venner forsøge at skaffe den tilbage. Filmen er den tredje filmatisering af Manu Sareens børnebogserie, der tæller hele 13 bind.

billetsalg

Bare Juliet
Dramakomedien 'Bare Juliet' handler om parret Annie og Duncan. Manden er besat af den nu falmede rockmusiker Tucker. Men da Tucker pludselig udgiver ny musik, kontakter Annie sin mands idol, der er helt anderledes end forventet. Filmen er baseret på en bog af Nick Hornby, der bl.a. også har fået filmatiseret sine bøger ’About a Boy’ og ’High Fidelity’.
billetsalg

Hjertelandet
Den danske dokumentarfilm 'Hjertelandet' foregår i Thy, hvor over 900 thaikvinder alle er gift med danske mænd. Det startede for 25 år siden, hvor Sommai - en tidligere sexarbejder fra Thailand - blev gift med den lokale jyde Niels. Hun har siden hjulpet adskillige kvinder fra sit hjemland til Danmark for at blive gift. Janus Metz og hans hustru Sine Plambech står bag filmen, hvis fortælling forløber over en 10-årig periode.

billetsalg