Ærlig trailer til Infinity War

Hvor mange tæsk kan den største Marvel film klare? 
Billede
(© WALT DISNEY PICTURES)

Det er ikke nogen hemmelighed at Screen Junkies’ såkaldte ’Honest Trailers’, altså ærlige trailers, er blevet et fænomen, som nærmest betyder måske mere for filmens popularitet end traileren, karakteren på IMDb eller anmelderstjernerne.

Mændende bag Marvel’s Infinity War, Joe Russo og Anthony Russo, havde i deres tid som mænd bag roret på Captain America: The Winter Soldier klippet den, så den skulle være umulig at lave en ærlig trailer på: ”Vi prøvede bogstaveligt talt at lave [The Winter Soldier] skudsikker mod de ærlige trailers” sagde Joe Russo i 2014 til Collider.

”Hvad de ærlige trailers gør, er at spørge filmen: ”hvordan er logikken i din film? Hvor mange ulogiske ting beder du publikum om at sluge?” fortæller han videre i interviewet fra 2014.

Det fungerede også med filmen, da holdet bag Screen Junkies indrømmede i deres ærlige trailer til The Winter Soldier, at filmen faktisk var god. Joe og Anthony Russo kom også med en live reaktion på den ærlige trailer.

Siden den anden Captain America-film er der kommet nogle flere Marvel-film på cv’et hos brødrene – ikke mindst den (næst)sidste Marvel-film, Avengers: Infinity War. Og den har selvfølgelig også fået lov at blive splittet ad for en ærlig trailers skyld.

Se hvor godt filmen klarer sig på troværdighedstesten hos Screen Junkies – husk, der er spoilers at finde i videoen!

Og nu når vi er i Infinity War-boldgaden, så har Framestore, firmaet bag special effects i filmen, lagt et sammenklip af nogle af deres hele 250 specialeffekter på filmen op på YouTube.

I denne samling får man set, hvordan man kunne genskabe en New York-gade uden at tage til New York selv, og hvordan forskellige skuespillere bliver udfordret ved at spille imod noget, som i virkeligheden ikke er der.

Kampscenen mellem Iron Man, Spider-Man, Ebony Maw og Cull Obsidian bliver dissekeret i bedste stil, så man næsten får lov at komme med på tur i Pinewood Atlantas studier i Georgia, hvor filmen er blevet optaget.

Bliv klogere på specialeffekternes magi på moderne film herunder – pas igen på, spoilers!