Dansk storfilm om Første Verdenskrig får episk trailer

I krig & kærlighed
Billede
(© Andreas Bastiansen)

Det er i disse dage 100 år siden, at det afgørende slag ved Amiens fandt sted i Frankrig. Et slag, der startede de allieredes 100-dages fremmarch mod krigens afslutning den 11. november 1918. Mange danske liv blev taget den dag, og i den anledning får vi trailerpremieren på I krig & kærlighed.

Storfilmen er det første danske værk, der foregår under Første Verdenskrig, og handler om soldaten Esben, der efter tre år i felten deserterer for at slippe fra krigens rædsler og blive genforenet med sin kone Kirstine og deres lille søn Karl.

Da Esben endelig vender tilbage, er alt dog forandret. En charmerende tysk officer ved navn Gerhard er nemlig opsat på at overtage hans rolle i hjemmet, og Esben må nu sætte alt ind for at redde sin familie.

Sebastian Jessen spiller hovedrollen overfor Rosalinde Mynster, mens Thure LindhardtNatalie MaduenõUlrich Thomsen og Game of Thrones-skuespilleren Tom Wlaschiha også medvirker.

Den debuterende instruktør Kasper Torsting har skrevet manuskriptet i samarbejde med producent Ronnie Fridthjof.

I krig & kærlighed får dansk premiere den 15. november.