Trailerpremiere: Kom helt tæt på Whitney Houston

Først kom Amy - nu kommer Whitney
Billede
(© ANGEL FILMS)

I Wanna Dance with Somebody. I Will Always love You. Run to You... Du kender uden tvivl sangerinden Whitney Houstons store hits.

Men hvor godt kender du historien om megstjernens gennembrud, succes og liv i spotlyset indtil hendes pludselige død i 2012 - bare 48 år gammel?

Om du kender fortællingen eller ej, gør en Cannes-nomineret dokumentar nu noget ved sagen. Og du kan se den første dansk-tekstede trailer lige her.

Filmen dykker via interviews med familie og venner, samt brug af nyt arkivmateriale ned i bagsiden af medaljen ved berømmelsen og den kæmpe succes, der på sit højeste langede over 200 millioner albums over disken, og fik sangerinden med i film som The Bodyguard og 'The Preacher's Wife'.

Oscar-vinderen Kevin Macdonald har instrueret filmen, der ligner en værdig arvtager til den igeledes Oscar-vindende dokumentar, Amy, som i 2015 formåede at portrættere Amy Winehouses turbulente karriere og personlige deroute. 

'Whitney' får premiere den 6. september.