Syng med på ABBA-klassiker fra Mamma Mia 2

Ny musikvideo til When I Kissed the Teacher
Billede
(© Universal Pictures)

Nedtællingen til ABBA-filmen Mamma Mia 2: Here We Go Again er begyndt - og nu hvor det europæiske Melodi Grand Prix løber af stablen i denne weekend, hvad er så bedre end at fejre den legendariske svenske gruppe med en sang.

En genindspilning og vaskeægte musikvideo til den muntre ABBA-sang 'When I Kissed the Teacher' fra 1976, der også er at finde på filmens soundtrack, er nemlig udkommet.

Hvis du ikke allerede kan teksten udenad, så får du den leveret til dig på skærmen, så du kan synge med, og samtidig nyde bl.a. Lily James, der spiller den yngre udgave af Donna, for fuld udblæsning i denne genopsætning af sangen om en skolepige, der er forelsket i sin underviser.

Mamma Mia 2: Here We Go Again får premiere 19. juli.