Ny trailer byder på ultra-voldelige science fiction a la RoboCop

Første trailer til Upgrade
Billede
(© Blumhouse Productions)

Blumhouse Productions (Get Out, The Purge) har i dag udgivet den første trailer til science fiction-filmen 'Upgrade' skrevet og instrueret Leigh Whannell (Saw, Insidious).

Traileren er ikke for børn, da der er tale om en yderst voldelig sag, der i mere en end forstand hylder Paul Verhoevens klassiker RoboCop fra 1987 ved at blande den fantasifulde ide om en mand, der bliver halvt maskine med ekstremt grafisk indhold.

Logan Marshall-Green (ham der ligner Tom Hardy på en dårlig dag) spiller en mand, der i en nær fremtid bliver krøbling under et overfald, der koster ham sin kone. En dag opsøges han af en millionær, der vil opgradere hans krop til en effektiv dræbermaskine ved hjælp af kunstig intelligens.  

Upgrade får desværre ikke dansk biografpremiere.