Nyeste Fifty Shades-trailer afslører stor hemmelighed

Anastasia får en overraskelse
Billede
(© UIP)

Egentlig troede vi, at den forrige trailer til Fifty Shades - Fri ville blive den sidste, men Universal har alligevel valgt at sende en ny på gaden.

Eller ny og ny... Det meste af trailerens indhold er set før, blot i en ny sammensætning, men en enkelt ting var udeladt i tidligere markedsføringsmateriale.

I slutningen af traileren får Anastasia at vide, at hun er gravid. Naturligvis ingen overraskelse for de, der har læst E. L. James' bogforlæg, men for almindelige fans af filmserien er det en stor afsløring.

Læs også: Forsalg - Fifty Shades 3

Derudover fokuserer traileren på det romantiske forhold mellem Anastasia og Christian, der bliver gift. Men fortiden indhenter dem, og halvvejs inde i traileren skifter stemningen til at være mere dramatisk og thrilleragtig.

Fifty Shades – Fri får premiere den 8. februar.