Rasmus Bjerg er en tro kopi af John Mogensen

Første trailer til Så længe jeg lever
Billede
(© Nordisk Film/Birthe Melchior)

Rasmus Bjerg indtager sin første store dramatiske filmhovedrolle i rollen som John Mogensen i det danske drama Så længe jeg lever.

Nu er den første trailer ankommet med fut i fejemøget, og alt der dertil hører! 

Filmen byder selvfølgelig på et iørefaldende bagtæppe af folkelige klassikere som 'To mennesker på en strand, 'Så længe jeg lever' og selvfølgelig 'Der er noget galt i Danmark!'

Bjerg synger selv alle sangene, og dramaet er også et indblik i det temperament, der gav Mogensen drivkraften men samtidig kom i vejen for den personlige lykke.

Ole Bornedal står bag instruktionen af portrættet over en af dansk musiks mest kulørte skikkelser, og i andre store roller ses Helle Fagralid som hustruen Ruth, samt Peter Mygind, Flemming Enevold, Laus Høybye, Amin Jensen og Lars Ranthe.

Så længe jeg lever får dansk premiere den 8. marts - og er del af Biografklub Danmark.