Trailer til filmen om det mest hjemsøgte hus

Helen Mirren vs. spøgelser
Billede
(© SF Studios)

Hjemsøgte huse er altid gode for effektive gys, og til næste år kan man aflægge et af de mest berømte og uhyggeligste af slagsen nogensinde, nemlig The Winchester Mansion, et besøg i biografen.

I Winchester: The House That Ghost Built bliver psykiateren Eric Price (Jason Clarke) rystet i sin grundvold, da han skal undesøge om den rige Sarah Winchester er mental forstyrret.

Enken er nemlig overbevist om at hendes hus hjemsøges - ikke bare af et enkelt genfærd, men af samtlige ofre i alle paranormale former fra sin afdøde mands opfindelse, Winchester riflen.

Sarah, der spilles af den Oscar-belønnede Helen Mirren, har for at beskytte sig selv mod disse skræmmende gespenster ombygget sit palæ til en vanvittig og uendelig labrint - med over 500 rum(!).

Den første teaser trailer til gyseren lover masser af uhyggelig stemning og chok i victorianske omgivelser, og mon ikke de drilske Spierig brødre bag kameraet, som tidligere har stået bag vampyrfilmen Daybreakers, den legende Predestination og den kommede Jigsaw, har et twist eller to i ærmet.

Winchester: The House That Ghosts Built får premiere den 12. april 2018.