På monsterjagt i de norske fjelde

Tør du se traileren?
Billede
(© Anna Kron Film)

Vi er ikke helt sikre på, hvilket monster, der lurer i de norske fjelde i Valley of Shadows, da traileren ikke afslører meget. Det er dog nok til at vide, at der er noget drabeligt på spil. 

Døde dyr, skumle skove og ikke mindst en stor lysende fuldmåne antyder dog, at det er en glubsk varulv, man skal passe på.

'Valley of Shadows' er norske Jonas Matzow Gulbrandsens spillefilmsdebut og handler om drengen Asslak (Adam Ekeli), der bor med sin alenemor i pagt med naturen. Deres ellers rolige liv bliver snart udfordret, da noget skræmmende lusker rundt i naturens tågede skygger og mæsker sig i områdets dyr.

Ud fra den både creepy og smukke trailer er der lagt op til et særdeles stemningsfuldt gys, der nok skal give os gåsehud her på kino.dk. Men se traileren ovenfor og døm selv.

Valley of Shadows får premiere på Toronto International Film Festival i september måned. Vi håber naturligvis på, at den også får en dansk biografpremiere.