En af de uhyggeligste film nogensinde?

It på top 5 over gysere
Billede
(© Warner Bros.)

Stephen Kings søn, forfatteren Joe Hill, deltog forleden i en Q&A i anledning af tv-serien ’Locke & Key’.

Der afslørede skribenten, at han allerede har set Andres Muschiettis filmatisering af farmands It. Og hvad han derefter sagde, har skabt en del reaktioner (se video foroven).

- Andre’s filmatisering er en af de mest uhyggelige film nogensinde lavet. Den er vanvittigt human. Man elsker karaktererne, men den er ubarmhjertigt skrækindjagende. Kun Jaws, The Exorcist, John Carpenter’s The Thing og Lad den rette komme ind er mere skræmmende, lød det fra forfatteren.

Klovne-gyseren hører allerede til et af årets mest ventede titler, og har Hills påstand noget på sig, kan hypen kun vokse fra nu af.

En ny trailer udkommer ganske snart, og når den gør, får vi se om den er lige så uhyggelig som den første.

It får dansk premiere den 7. september.