Årets mest rørende trailer

Første kig på Wonder 
Billede
(© Nordisk Film)

Man skal være hugget i sten for ikke at blive rørt af traileren til filmatiseringen af R.J. Palacios roman Wonder.

Dramaet handler om den 10-årige Auggie Pullman, der efter at være blevet hjemmeundervist, starter i 5. klasse.

Auggie er født med et deformt ansigt og ser på trods af mange omgange plastikkirurgi stadig anderledes ud. Nu skal den lille dreng forsøge at tilpasse sig livets måske vanskeligste skole, folkeskolen.

Jacob Tremblay, der imponerede alle i den Oscar-vindende Room, spiller overfor Julia Roberts og Owen Wilson, mens manden bag The Perks of Being a Wallflower instruerer.

Wonder får dansk premiere den 16. november.