Trailer til nyt smølfe-eventyr

Jagten på den hemmelige landsby
Sony Pictures
(© Sony Pictures)

I denne uge er den første trailer til Smølferne - Den hemmelige landsby landet. 

Sony står bag den nye filmatisering af det fantastiske univers, som ikke bliver en direkte efterfølger til de to Smølfe-film med Neil Patrick Harris i hovedrollen. 

Animationsfilmen sætter fokus på verdenen udenfor smølfernes landsby. Smølfine og hendes brødre tvinges ud på en eventyrlig rejse gennem den fortryllede skov i forsøget på at finde en mystisk landsby, inden deres arvefjende, den onde troldmand Gargamel, finder dem.   

Joe Manganiello, Demi Lovato, Mandy Patinkin og Rainn Wilson er stemmerne bag smølferne, mens Kelly Asbury (Gnomeo & Julie) instruerer filmen. 

Smølferne - Den hemmelige landsby får premiere den 30 marts 2017.