90er-fænomen får trailer

It's morphin' time!
Billede
(© Lionsgate)

Hollywood har længe genbesøgt 80ernes største popkulturelle fænomener. Nu er turen kommet til 90erne, og den første trailer til Power Rangers er online.

Historien følger en håndfuld udstødte teenagere, der udstyres med en række særlige evner, som de først skal lære at styre og dernæst bruge i kampen mod det onde (personificeret af Elizabeth Banks).

Teaser-traileren holder igen med de farvestrålende dragter, kendt fra tv-serien der debuterede i 1993, og fokuserer i stedet på at introducere de kommende helte spillet af Naomi Scott, Dacre Montgomery, Ludi Lin, RJ Cyler og Becky G.

Dean Israelite, manden bag tidsrejsefilmen Project Almanac, har instrueret.

Power Rangers får biografpremiere den 6. april.