Nyt klip fra Ouija-prequel
Åndebrættet har længe været roden til mange gyserhistorier, og selve konceptet fik sin egen spillefilm i 2014 med filmen, Ouija. Nu er efterfølgeren på vej og et nyt tv-spot giver et indblik i, hvad vi kan forvente af 'Ouija: Origin of Evil'.
Handlingen fokuserer på den ondskab, som en gruppe uheldige unge oplevede i 2014. Historien tager os tilbage til 1967, hvor en en mor og hendes to døtre kører et svindelnummer med åndekontakt. En dag inviterer de pludseligt ægte ondskab ind i huset, og langsomt invaderes familien af en mystisk tilstedeværelse.
Filmen er indtil videre ikke programsat til danske biografer, men bliver lanceret i USA til oktober.