Nynazisten Daniel Radcliffe

Første trailer til Imperium
Billede
(© Lionsgate)

Daniel Radcliffe spiller en undercover FBI-agent, der skal infiltrere en gruppe nynazister, i filmen ’Imperium’. Traileren afslører hans følelsesmæssige kvaler ved at indgå i fællesskabet og faren ved at blive afsløret.

Debutanten Daniel Ragussis instruerer filmen, der kan minde om American History X, men ud fra traileren ikke helt formår at finde samme følelsesmæssige råhed.

Rollevalget kan måske virke kontroversielt, men Daniel Radcliffe har efterhånden en del film bag sig, der understøtter hans forsøg på at fralægge Harry Potter-karakteren.

Imperium er endnu ikke planlagt til dansk biografpremiere.