Trailer til årets Cannes-vinder

Ken Loach mod systemet
Billede
(© Scanbox)

Den første trailer til Ken Loachs Guldpalme-vinder, I, Daniel Blake, er netop blevet udgivet.

Dramaet følger en sygemeldt tømrer, der midt i kampen om at få understøttelse møder en enlig mor fra London. Det lyder meget enkelt, og det er det som sådan også. Men samfundets bureaukratiske strukturer og klassekampens uretfærdighed tages selvsagt op til et grundigt gennemsyn... som det hører sig hjemme i en film af Loach.

Den 79-årige instruktør vandt også hovedprisen i Cannes i 2006 for den politiske 'The Wind That Shakes the Barley', der ligesom hans nye film indeholdt en del hjerteskærende øjeblikke midt i den sobre fortællestil.

I, Daniel Blake får dansk premiere den 22. december.