Sydkoreansk gyser ser fremragende ud

Trailer til The Wailing
Billede
(© Hitkmovies)

De gysere, der tør blande thriller-elementer ind i handlingen, fungerer ofte bedst. Et lignende miks ses i den sydkoreanske film, 'The Wailing', der forud for sin amerikanske premiere har fået en international trailer.

Filmen foregår i en lille landsby, der rammes af en slags epidemi efter ankomsten af en fremmed mand. Beboerne slår hinanden ihjel i en mystisk blodrus, og da en lokal politimands datter ser ud til at være smittet, må han slå sig sammen med en shaman for at standse ondskaben.

Instruktøren Hong-jin Na har arbejdet seks år på filmen, der er blevet et kæmpehit i hjemlandet. Gyseren blev også vist på Cannes Filmfestival i maj, og sandsynligheden for, at Hollywood snart køber rettighederne til en genindspilning er pænt stor. Leonardo DiCaprio har fx for længst planlagt at genindspille Hong-jin Nas dystre seriemorder-krimi 'The Chaser'.

The Wailing afventer en dansk premieredato.