Piloten Tom Hanks redder 155 passagerer

Trailer til biografisk drama af Clint Eastwood
Billede
(© Warner Bros.)

Den virkelige historie om piloten Chesley Sullenberger, der i 2009 fik heltestatus efter at have landet et passagerfly på Hudson River, bliver til film. Miraklet på Hudsonfloden har fået sin første trailer, der kan ses foroven.

Tom Hanks spiller hovedrollen i en film, der kan minde om Flight med Denzel Washington, og begge dramaer er fælles om at skildre en mirakuløs redning samt de efterfølgende konsekvenser heraf.

Clint Eastwood instruerer det autentiske drama, og det er hans første samarbejde med 59-årige Hanks. Rollelisten inkluderer desuden Laura Linney og Aaron Eckhart.

Miraklet på Hudsonfloden får biografpremiere den 8. september.