Ny trailer til Pixars Find Dory

Glem det aldrig!
Billede
(© Walt Disney Pictures)

En ny trailer til Pixars Find Dory er netop landet via Ellen DeGeneres' egen Youtube-kanal.

Efterfølgeren til animationsfilmen Find Nemo har den glemsomme fisk i hovedrollen, der denne gang skal finde sin familie - hvilket kræver omfattende hjælp, eftersom Dorys hukommelse er præcis to minutter lang.

Stemmerne leveres igen af Degeneres og Albert Brooks, men nye navne som Idris Elba, Michael Sheen og Diane Keaton kan også høres i den spritnye 1 minut og 38 sekunder lange forsmag.

Find Dory får dansk premiere den 25. august.