Ny trailer til Now You See Me 2

It's showtime!
Billede
(© Nordisk Film)

Tryllekunstner-filmen Now You See Me 2 får premiere til sommer. Nu er den første lange trailer blevet hevet op af hatten.

I forhold til teaseren præsenteres vi denne gang for en del mere plot - uden at der er blevet skruet ned for de storslåede illusioner. 

Jesse EisenbergWoody Harrelson og Dave Franco vender tilbage som The Four Horsemen - denne gang i selskab med Lizzy Caplan - mens Mark Ruffalo også er genganger.

Daniel Radcliffe ser ud til at give den maks gas som universets nye excentriske skurk, der selvfølgelig styres af Morgan Freeman som gruppens udspekulerede ærkenemesis.

Den første film, Now You See Me, indtjente i 2013 over 350 mio. dollars verden over, hvilket ikke kun har givet anledning til denne fortsættelse, men også en tredje film i serien. Sidstnævnte afventer dog en premieredato. 

Now You See Me 2 får dansk premiere den 16. juni.