Første trailer til Florence Foster Jenkins

Meryl Streep VIL synge!
Billede
(© SF film)

Stephen Frears' komediedrama Florence Foster Jenkins handler om en overklassefrue, der på trods af manglende talent bare må synge!

Heldigvis har hun en dedikeret partner, der støtter hende hele vejen og formår at holde det hemmeligt, at hun på ingen måde kan holde en tone.

I dag er den første trailer ankommet, hvor Foster Jenkins rædsomme vokal afsløres i et kort øjeblik ca. 38 sekunder inde.

Meryl Streep spiller titelkarakteren overfor Hugh Grant, der i rollen som St Clair Bayfield ser ud til at få et lille velfortjent comeback. 

Florence Foster Jenkins får dansk premiere den 1. september.