Ny trailer til The Huntsman

Frozen?
Billede
(© UIP)

Trailer nummer to er kommet til prequel-filmen The Huntsman Winter's War, og det lader til, at filmskaberne har skelet til Disneys populære animationsfilm Frozen.

Den onde dronning, Ravenna, har denne gang en søster ved navn Freya, der opdager sine mægtige frost-magi, efter hendes baby lider en krank skæbne. Og ikke ulig Disneys animationsfilm skaber Freya et slot af is for at kapere sorgen.

Jægeren, der hjalp Snehvide i Snow White and the Huntsman, er nu den eneste, der kan stoppe de magiske søstre, som har skrabet en hær sammen for at invadere landet.

Chris Hemworth, Charlize Theron og Sam Claflin er med igen, og denne gang har Emily Blunt og Jessica Chastain roller i filmen.

The Huntsman Winter's War får premiere den 7. april.